For Dælen Helene var heldig.

Helene vandt nemlig 2 billetter til Brunch og intim koncert med INFERNAL med Skala.fm’s Morgenministeriet.

Hele herligheden foregik i Kolding, d. 10/10 ’10 kl. 10. Woo. Eller helt kl. 10 var det ikke. Det var kl. 10.45 det startede. Hele festen blev afholdt på Café Lucca i Kolding. Nydeligt sted med mange fede ting og god belysning.

Selve Brunchen startede kl. ca. 11. Vi fik rigtig gode pladser ved det forreste bord, med ryggen direkte mod brunch bordet, der var nydelig dækket op med alt inklusiv Bacon, Rør-æg, Krydder-pølser, forskellige slags brød, mange slags oste, chokoladekage, frugter i massevis, smoothies, pandekager o.s.v. Du kan godt se hvor jeg vil hen med det her ikke? Okay, vi sidder så og spiser i en lille times tid da Infernal går på den lille opsatte scene ved siden af vores bord, kl. ca. 12.

Men til denne specielle lejlighed, bestod Infernal ikke kun af Paw og Lina som vi kender så godt. Men også en trommeslager, en guitarist og en ekstra på keyboards. Intim koncerten var sådan set en blanding mellem en koncert og et interview. Så imellem det forskellige numre havde publikum, det vil sige os, mulighed for at stille bandet spørgsmål. Og som det selv sagde: “Intet er for intimt. Vi er meget åbne”.

Og nu tænker du jo nok; “jamen, hvordan kan den slags musik være passende til et sted hvor man sidder og spiser samtidig?”. Og nej, det er det normale musik Infernal laver heller ikke, MEN de har så lavet mange af numrene om specialt til dette arrangement, så de er blevet noget mere stille og mere akustisk. Noget af det var dog stadig lidt vildt, men det blev dog først spillet senere hen da folk var færdig med at spille. Jeg synes at de numre der var lavet om lød rigtig godt, og passede meget godt til arrangementet. Men de blev nødt til at skuffe os, man kunne ikke købe deres nye album “Fall From Grace” til dette selskab. Hvilket de så også undskyldte mange gange for.

Festen sluttede med et brag af nogle nye og gamle numre der blev spillet for fulde gardiner i den lille Café da klokken blev omkring 14.

Jeg synes at det var en rigtig fed oplevelse at se dem live, og så tæt på. Og jeg var meget positiv overrasket over deres nye album. Faktisk så meget, så vi kørte i Kolding Storcenter og købte den lige efter koncerten.