Hej igen folkens.

Meget er sket siden jeg sidst skrev her. Rigtig meget, men nu er det jo også ret længe siden (havde faktisk glemt det hele).

Et par updates:
1: Helene og jeg skal giftes!
Det var jo længe ventet, men jeg tog mig sammen og spurgte hende på vores 5-års dag. Brylluppet er sat til d. 21/4 2012, som så er vores 6-års dag. Helene snakker næsten ikke om andet end bryllups forberedelser.

2: Helene er begyndt i praktik via skolen. Det foregår i Ribe, hvilket betyder at hun ikke er så meget hjemme det næste halve års tid. Indtil videre har hun bestilt et kort der gør det muligt at rejse billigt i tog, men det er altså ikke kommet endnu.

3: Jeg har overvejet at begynde på skole igen. Som Datamatiker. Det er dog kun en overvejelse, da jeg først skal have mit engelsk og matematik op på minimum B niveau. Og det kan ikke bare lige klares via aftenskole i Esbjerg lyder det til.

Udover det skal jeg altså også til at have tabt mig. Har fået lov til at låne noget tøj til brylluppet hvilket jeg kun kan passe hvis jeg taber mig lidt, eller i hvert fald ikke tager mere på.

Og så har jeg lidt problemer med min computer for tiden. Når jeg gamer så crasher den med en fejl 116 (hvilket har noget med grafikkortet at gøre), men det er kun efter jeg skiftede det udbrændte grafikkort ud at den er begyndt på det. Håber på en snarlig løsning.

Det var vidst det for denne gang. Laver en WoW update inden længe også.